Der findes et utal af overflader til dit nye køkken. Vi kan eks. tilbyde en 19 eller 22 mm mdf låge med lige den farve der passer til dit hjem. Hvis du er mere til et køkken i træ tilbyder vi finer i eg, rustik eg, røget eg, ask, valnød, wenge, elm og ahorn. Finer overflader har massiv trækant og kan foruden lakering også fås olie eller sæbebehandlet.
Nanolaminat , laminat, technoglass og linoleum i flere farver er også en mulighed til et slidstærkt køkken.
Skuffer: Vores skuffer er udført i 13 mm massivtræ og kan fås enten lakeret, sæbebehandlet eller olieret. Vores ”standard” skuffe er udført i birk krydsfiner med en meget stærk 3 mm grå kompaktlaminat bund, men kan også fås med træbund. Skuffer og bakker kan også fås i bøg, eg, ask, ahorn, elm og valnød og med sinker eller tapper…. Alle skuffer er nemme at afmontere og rengøre. Bestik og inddelinger laves naturligvis i samme træsort som skuffen.
Levering: Skabe leveres samlet fra fabrik og emballeres med foam og stiv pap. Levering sker med egen bil eller med anerkendt flyttefirma.